Grundfos
Ole Tangsgaard er Product Business Manager hos Grundfos, og han fortæller: ‘Når vi lancerer nye produkter, er de hyppigt ledsaget af både dokumentation, undervisningsmateriale og præsentationsmateriale, og meget af materialet skal bruges i flere sammenhænge.’
Præsentationsmaterialet bruges ikke kun til uddannelse af teknikere og sælgere, men danner også ofte grundlag for nye præsentationer der bruges ved fx kundemøder, og Grundfos har derfor længe haft et behov for at kunne strukturere og genbruge præsentationer og skabeloner.
‘Til en af vore seneste produktlanceringer har vi brugt omkring 150 PowerPoint-præsentationer. For at øge tilgængeligheden og anvendeligheden af materialet har vi prøvet forskellige softwareløsninger, men ingen af dem opfyldte vores krav.’ siger Ole Tangsgaard.
Derfor kontaktede han Simon Fønsbo fra coma, som bl.a. havde løst PowerPoint-opgaver for Grundfos, og Simon fortæller: íFor os var det en spændende udfordring at omsætte Grundfos’ ønsker og specifikationer til noget konkret, så vi gav os i kast med at udvikle en løsning til styring og bearbejdning af PowerPoint-baseret præsentationsmateriale.
Kort tid senere var den første betaversion af softwaren klar, og Ole Tangsgaard siger: ‘Allerede i de første faser var resultatet meget tæt på det vi ville have. Efter ganske få justeringer havde vi et virkelig godt stykke software, og det er nu ved at blive implementeret adskillige steder I organisationen.’
Hydro MPC Presentation Kit bruges ikke kun til at skabe overblik over præsentationsmaterialet, men også til redigering og fremstilling af egne præsentationer.
‘Det er overordentligt nemt at anvende, og det betyder at vi kun bruger få minutter hver gang brugerne skal lære at betjene softwaren.’ fortæller Ole Tangsgaard og fortsætter: íSamtidig er der ingen risiko for at slette eksisterende materiale, og vi sikrer at designstandarderne overholdes.
Endelig er det nemt og hurtigt at opdatere præsentationsmateriale, og det er planen at samme software skal bruges ved præsentation af en lang række af vore nye produkter fremover.
