Virksomhedens historie
Alle virksomheder gemmer på en god historie om deres tilblivelse og med- og modgange gennem tiden. Historien kan være et nyttigt brandingredskab både eksternt og internt i virksomheden. Historien er ofte en fortælling om viljestyrke, innovation, udvikling og evnen til at skabe resultater. Den fortæller om virksomhedens grundsten, kerneværdier og syn på hele måden at drive forretning på.
Når medarbejderne sættes ind i virksomhedens historie skaber det et større tilhørsforhold og loyalitet til virksomheden.
Historien indeholder grundstenene til virksomhedens identitet og kan derfor bruges til at formidle virksomhedens grundlæggende værdier ud til både medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og medierne og ikke mindst kan den bruges til at skabe sammenhæng og en fælles identitetsfølelse internt i virksomheden.
I samarbejde med jer finder vi ud af, hvilke elementer i netop jeres historie, der er væsentlige at fortælle. Hvad enten historien skal sammenfattes på få sider eller om den skal uddybes, til den fylder en hel bog, så klarer vi det.