coma

Om coma

 

coma er et design- og kommunikationsbureau, hvor vi dyrker vores råstof – de kreative vinkler. I mere end ti år har små og store virksomheder, organisationer og kommunale institutioner fundet vej til os med ønsket om højrøstet at dundre, nøgternt at informere eller kækt at punchline deres budskaber. Uanset hvad I vil, så er I velkomne, og vi lytter …

 

Ofte stiller kunder os en specifik og bunden opgave. Det respekterer vi naturligvis. Nogle gange fornemmer vi bare, at de ønsker noget mere og andet, end hvad de egentlig beder os om.

I de situationer tillader vi os at vende opgaven på hovedet, dreje den 17 grader og betragte den på sned. Fra den position giver vi tit kunderne et produkt, de ikke vidste, de gerne ville have. Det er den kreative vinkel.

 

coma består primært af krøllede hjerner, men ikke kun. Vi har faktisk også ét stort hjerte. Og vi har noget på det.

Børnefonden sørger for en fremtid for de fattigste børn verden over. Gennem fonden sponsorerer vi Sakinata fra Burkina Faso og Sunny fra Indien.

Kræftens Bekæmpelse bekriger en sygdom, der årligt tager livet af mere end 15.000 danskere. Det slag støtter vi gennem et erhvervsmedlemskab.

Foreningen Cancerramte Børn er en uafhængig støtteforening for børn med kræft, deres familier og andre. Foreningen arrangerer bl.a. mere end 50 aktiviteter og ture årligt, og det er med til at give de syge børn nogle spændende oplevelser i en begrænset hverdag – både ude i landet og på sygehusene.

Denne forening yder en stor indsats. Det vil vi gerne hjælpe dem til at kunne fortsætte med.

Give1Week er et projekt, der hjælper unge kvinder i Bangladesh til at få en skrædderuddannelse. Som skrædder kan kvinderne tage tilbage til deres landsby og etablere egen systue og dermed øge chancerne for et godt liv for dem og deres familie. Det vil vi gerne hjælpe dem med.

Bakken Bears kæmper bravt for byens ære. Aarhus’ basketstolthed; dem hepper vi på.